I ”Muldskud” (1889) af Henrik Pontoppidan er der dog tale om et mere betydelig brud af overfladen, som får et fornemt ægtepar, beboende i det skønneste hus i skoven langt væk fra virkelighed og lidelse, på andre veje, da et selvmord i deres idylliske have sætter et tydeligt aftryk, akkurat som et muldvarpeskud i en perfekt, grøn græsplæne. Derudover viser slutningen også et vigtigt budskad, nemlig, at man opnår langvarig lykke af barmhjertige handlinger, og at selv de mest usympatiske kan gøre en forskel ved at se problemerne i øjnene fremfor at løbe fra dem. Novellen skjuler dermed ikke sin kritik af de daværende klasseforskelle, men placerer den med forskellige virkemidler lige under overfladen, så den kommer frem, som et muldskud i den perfekte grønne plæne.
Få 12 på din næste aflevering efter 1 times sparring om noten/emnet
Få hjælp